Smartlog v. II » Frk - Thorendal » om
Opret egen blog | Næste blog »

Hvem er hende Frk-Thorendal så...?

25. jul 2005 12:52, Trine Thorendal

Dette indlæg har været postet før, men jeg havde lidt problemer med at fjerne tags - så måtte slette det helt.

Endnu en varm dag(ja det var det altså den dag jeg skrev det), hvor det næste er rarest bare at gemme sig inde bag sin skærm, i ly for solen. Vil bruge dagen på at få brygget lidt sammen om mit speciale, så siden her kan få et fagligt løft - det tror jeg min vejleder vil sætte pris på. Indledningsvis kan jeg jo lige fortælle hvem jeg er, til jer som ikke kender mig....

Mit fulde navn er Trine Thorendal Rasmussen. Jeg læser socialvidenskab og pædagogik på RUC. Regner med at være færdig til januar. På socialvidenskab har mine projekter handlet om køn. Har lavet både mandeforskning og mere generel køns- og familie forskning. (det vil der med tiden komme til at stå meget mere om her på siden...trust me!!) På pædagogik har jeg skrevet projekt om social læring blandt langtidsfanger. Mægtig spændende projekt, som jeg naturligvis også vil reflektere videre over her på siden snarligt.

Før min tid på RUC er jeg uddannet tjener og Erhvervsjuridisk sekretær. Ud over studiet er jeg på forskellige niveauer aktiv i mange sammenhænge.

Medlem af det radikale venstre, hvor jeg har været opstillet til både amts- og kommunalvalg. Og er opstillet igen til KV 05 i den nye Roskilde stor kommune.

Så er jeg spejderleder i Peder Syv Viby, hvor jeg er leder for en gruppe børn i alderen 10 -12 år. Det er til tider anstrengende, men for det meste virkelig virkelig sjovt.

Herudover er jeg doms- og nævningemand ved Østrelandsret. Se det er spændende - går som regel derfra med følelsen af dyb taknemlighed over at mit liv er som det er.

Når jeg ikke ved hvad jeg ellers skal lave, skriver jeg lidt noveller, til et lille skrive kollektiv mine venner og jeg er ved at opbygge.

Så er jeg mor til to prinsesser på 7 og 9 år. Og tilsammen er vi de lykkelige indehavere af tre marsvin, en masse edderkopper, et skønt hus på landet med en pragtfuld lille gårdhave, og en billig bil.

Og ja så er der alt det løse....

 

Nu vil jeg kaste mig over mit speciale...