Specialeudtalelse.
9. okt 2006 13:46, Trine Thorendal
Trine Thorendal Rasmussen (TTR): Ej Blog til lyst - et eksplorativt projekt om weblogs i undervisning, 92 sider plus bilag vedlagt på diskette (transskriberede interview)
Specialet omhandler brugen af weblogs (webbaserede logbøger) som element i undervisningen på et pædagogseminarium. I specialet analyseres interviews med studerende og undervisere, disses weblogs, og der foretages deltagerobservation på uddannelsen. Teoretisk trækkes der især på social og konstruktivistisk læringsteori (Lave og Wenger) samt refleksionsteori (Mezirow).
Afhandlingens kapitel 1 indledes med en kort, fiktiv fremstilling af en pædagogstuderende og hendes brug af weblogs, blandt andet til studiebrug. Der refereres videre til forskere, der har beskæftiget sig med udviklings i brugen af weblogs, hvor der især lægges vægt på den mulighed weblogs har for at komme tæt på den enkelte person, i modsætning til konferencesystemer og lignende. Det fremhæves, at der endnu kun er lavet begrænsede forsøg med bruges af weblogs i undervisning, samt ikke mindst evaluerings- og forskningsmæssige opsamlinger heraf. På baggrund heraf lægges der op til problemformuleringen: På hvilken måde kan weblogs virke understøttende for læreprocesser. Specialet ønsker med sit udgangspunkt i konstruktivistisk læringsteori at fokusere på det sociale fællesskab i læreprocesser med udgangspunkt i, om den nye måde at kommunikere og reflektere på via weblogs kan siges at være fremmende for læringen blandt de pædagogstuderende.
I kapitel 2 redegøres for specialets læringsteoretiske forståelse. Der tages afsæt i en samfundsmæssig rammesætning af læringsforståelsers udvikling mod stadig mere fleksible og eksperimenterende undervisningsformer. Den danske tradition for netbaseret fjernundervisning har fra starten af 1980'erne haft et fokus på kollaborativt samarbejde med udgangspunkt i konstruktivistiske opfattelser af læring, fremhæves det, og det bliver også her specialet vælger at lægge sit læringsteoretiske perspektiv.
Der redegøres først kort videnskabsteoretisk for socialkonstruktivistiske tilgange, samt er hverdags- og struktur-aktør tilgang. Herefter bevæger specialet sig ind i en fyldig redegørelse for Lave og Wengers opfattelse af læring, hvor både begrebet legitim perifer deltagelse og praksisfællesskaber, herunder Wengers betragtninger om, hvordan praksisfællesskaber i undervisning kan bringe læringen tættere på de studerendes hverdagsliv. Begrebet refleksion kobles på med, blandt andet med referencer til Mezirow, og kapitlet afrundes med en redegørelse for hvordan begreberne læring, refleksion og dialog er særligt væsentlige for specialets analyser af weblogs.
I kapitel 3 redegøres for specialets metodiske tilgang. Til det empiriske arbejde med weblogs anvender specialet kvalitative interviews og deltagerobservation. Der refereres til Kvales livsverdensinterview, Spradleys etnografiske interview, og vedrørende deltagerobservation til Kristiansen og Krogstrup samt Spradley. Der redegøres endvidere for brugen af blogs, der foregår gensidig, således at TTR læser de studerendes og undervisernes blogs, mens især underviserne har læst og kommenteret TTRs blog, som hun har oprettet i forbindelse med sin specialeskrivning. Tanken med at lade studerende og undervisere læse TTRs specialeblog var at udveksle synspunkter om selve specialeskrivningen, og TTR fortæller, hvordan især en af de deltagende lærere har bidraget med kommentarer.
Til sidst i metodekapitlet diskuterer specialets håndværksmæssige, kommunikative og pragmatiske kvalitet. Der redegøres for, hvordan der igennem specialet er forsøgt at skabe en gennemsigtighed i forhold til de videnskabsteoretiske og metodiske valg. Endelig redegøres der, hvad angår den pragmatiske kvalitet, at hensigten med specialet ikke direkte har været at påvirke praksis.
Kapitel 4 rummer specialets analyse af det empiriske materiale. Der indledes med en tematiseret analyse af undervisernes intentioner, hvor der gøres brug af citater fra interview med underviserne.
Dernæst analyseres de første poster og udvekslinger på logs'ene, og der vises sammenhængende dialog for at demonstrere de meningssammenhænge, dialogerne foregår i. Teoretisk refereres der til Lave og Wengers diskussioner om at være nytilkommer henholdsvis erfaren i praksisfællesskaber.
Den faglige debat analyseres særskilt, og der lægges vægt på, hvordan den debat, som underviserne har formuleret som obligatorisk, ser ud til at fungere glimrende. Det fremhæves, at webloggen har givet mulighed for en faglig kommunikation, der er foregået på tværs af studerende og lærere, hvor adskillige har deltaget i diskussionen om de enkelte emner. Dette føres videre i en analyse af, hvordan webloggen har fungeret som redskab for individuel refleksion. Det fremhæves, at Lave og Wengers teorier kommer til kort, hvad angår forståelse for den individuelle refleksion, og der demonstreres gennem et udfoldet eksempel, hvordan webloggen kan fungerer som rum for refleksion. Da de nedskrevne refleksioner bliver fastholdt, er det endvidere muligt at gå tilbage og foretage en metarefleksion over læreprocesserne. Dette understreges i de studerendes fortsatte brug af bloggen efter den formelle brug i uddannelsen var afsluttet.
I specialets kapitel 5, konklusionen, vendes tilbage til problemformuleringen, og der konkluderes, at webloggen har vist sig at være velegnet til at understøtte læring i et socialt fællesskab og individuel refleksion. Det meningsfulde i at blogge har vist sig for deltagerne, og mulighederne for personlig prægning af bloggen har givet mulighed for at de personlige og hverdagslige elementer har kunnet integreres i den formelt organiserede læringssammenhæng.
I kapitel 6, perspektiveringen, diskuterer TTR blandt andet hvordan sprogbrugen på weblogs tilsyneladende adskiller sig fra andre skriftbårne medier, herunder andre webbaserede fora og hjemmesider. Sprogbrugen er ofte mere personlig og direkte, og der peges på, at det kunne være interessant at inddrage perspektiver om kropslighed i videre analyser af weblogs. Endvidere peges der på, at det kunne være interessant at foretage et komparativt studie mellem weblogs og lukkede konferencesystemer.
Samlet vurdering
Specialet giver indblik i et spændende nyt og indtil videre underbelyst område for webbaseret læring, nemlig weblogs. TTR demonstrerer på kompetent vis evne til at gå til dette nye medium og til at formidle dets anvendelse og muligheder til læseren.
Der foretages en udmærket analyse og bearbejdning af det empiriske materiale, og ud fra dette fremstår problemformuleringen vel besvaret.
Der redegøres fornuftigt for valg af teori, metode og empiri, om end der ikke redegøres særligt overbevisende for fravalget af andre læringsteorier. Selve analysen af materialet er vel gennemført, men der savnes en nærmere begrundelse for valg af analysekategorier. Analysen kommer derfor let til at fremstå som en tematiseret bearbejdning af materialet, hvilket understreges af den kun meget indirekte brug af de teoretiske inspirationer.
Specialet er velskrevet, men der foretages ind imellem nogle spring imellem niveauer, og læsningen hæmmes af en stor mængde stavefejl.
(ja, der var en del stavefejl, da jeg var monster tidspresset til sidst, og derfor blev dele af specialet afleveret uden gennemlæsning af stave/tastepolitiet)

